Er du vikar hos os, forventer vi, at du har lyst til at være en del af vores team, som en af vores faste medarbejdere. Vi ved, at en vikar er en uundværlig del af arbejdsgangen i mange virksomheder, så derfor skal du også føle dig værdsat. Vi lægger derfor også vægt på at forberede og introducere dig godt til den virksomhed, du skal ud på. Derudover står vi altid klar til at følge op og hjælpe dig, hvis der måtte være forhold ude ved virksomheden, som der skal tages hånd om.
Når du er Back Up Vikar, repræsenterer du os ude ved vores kunders virksomheder. Derfor er det vigtigt for os, at du har lyst til at arbejde og er engageret. Vi stiller krav til vores samarbejde med virksomhederne, og derfor stiller vi selvfølgelig også krav til dig som Back Up Vikar.
Som ny vikar har du sikkert en masse spørgsmål, ud over hvad du kan finde svar på her på hjemmesiden. Du er altid velkommen til at kontakte dit nærmeste Back Up Vikar-kontor eller konsulenten, du er tilknyttet. Vi hjælper dig gerne, for ja – vi er din ”Back Up”.
Når du starter, skal du altid gennemse din kontrakt grundigt for at sikre dig selv. Har du spørgsmål til kontrakten, skal du ligeledes kontakte vores administration eller den konsulent, du er tilknyttet, så de kan hjælpe dig bedst muligt.